DEBAT om naturfag
Både piger og drenge nørder i naturfag
Af Kristine Kornum
Eksperimenter i faget natur og teknik er guf for piger og drenge. Det er overraskende nyt, men ikke desto mindre et faktum for de mange elever over hele landet, der arbejder med undervisningsmaterialet KlimaNØRD.
Elevernes øjne følger hænderne, der lægger tre isterninger ned i et målebæger med vand. På et andet bæger lægger hænderne tre isterninger ovenpå et trådnet. Der er helt stille i lokalet. Et par gummisko ramler mod et stoleben.
Det er torsdag og 4.a har undervisning i Natur/teknik på Hobrovejens skole i Randers. Berit Nielsen og Anette Schougaard er lærerstuderende. Sammen med klassens faste Natur/teknik-lærer Louise Holde er de i gang med undervisningsmaterialet KlimaNØRD. Berit kigger hen over målebægerne og spørger de mange øjne, der kigger lige mod hende:
"De tre isterninger nede i vandet er smeltende isbjerge, og de tre isterninger oven på nettet i det andet bæger er smeltende is fra landjorden. Hvad tror I, der sker? Hvor stiger havet mest?" Flere fingre kommer i luften, nogle tøvende andre mere selvsikre. "Den fra jorden kommer der mest vand i," siger Joachim, mens han peger hen mod bægrene. Inden eksperimentet giver Joachim og de andre elever facit, skal de selv i gang med at eksperimentere...
Klimaengle og kartoffelchips. KlimaNØRD lægger op til, at eleverne kan eksperimentere og teste sig selv i forskellige klimanørdede discipliner.
I dag skal de arbejde med kapitlet om fødevarer og klimaet. De skal blive klogere på, hvordan de selv kan blive klimaengle ved at kigge på, hvor meget CO2 fødevarer udleder fra jord til bord.
Teresa skal sammen med sine klassekammerater bygge en klimavenlig madpyramide. Hun klipper små figurer med æg, kylling og gulerødder ud og limer dem ind i arket med den tomme madpyramide. Hun kigger på de små tal på figurerne. De fortæller hende, hvor meget CO2 maden udleder.
Ved et andet bord viser Kathrine stolt sin sidemand Joachim det færdige ark. "Hvorfor ligger tomaten og agurken helt i bunden af min pyramide, det gør den jo ikke i den rigtige madpyramide?" spørger hun. Kun de to hører hinanden. Lokalet er fyldt af glade stemmer. Både piger og drenge nørder
Katrine kigger på isterningerne, der smelter på kateteret. Hun tænker tilbage på de mange andre eksperimenter, de har arbejdet med:
"Vi har lavet et forsøg, hvor man kunne se kuldioxid. Vi brugte noget BTB vand. Vi har også lavet forsøg med en hjemmelavet ovn af en pizzabakke, hvor vi stegte æbler. De smagte godt. Jeg synes det er sjovt at eksperimentere," siger hun.
"Både pigerne og drengene er engagerede i klippe-klistre opgaverne i dag, men de har også været lige interesserede i de mere tekniske eksperimenter tidligere i forløbet", siger Berit opfølgende.
Anette havde ubevidst forskellige forventninger til kønnene. Hun fortsætter med et lille smil: "Jeg brugte min søn derhjemme, da jeg forberedte mig. Men jeg fandt ud af, at min datter også er helt vild med natur/teknik".
Klima interesserer eleverne.
Berit og Anette er ikke de eneste undervisere, der oplever, at både piger og drenge er meget interesserede i naturfag.
451 lærere har evalueret undervisningsmaterialet KlimaNØRD. De oplever, at eleverne er engagerede og begejstrede for materialet med de mange eksperimenter til Natur/teknik.
76 procent af lærerne oplever også, at begge køn har været lige interesseret i materialet og eksperimenterne.
Resultatet er det samme for de 261 elever, der også er blevet spurgt.
En lærer uddyber sin oplevelse i evalueringen: "Pigerne har en alder, hvor klima optager dem meget".
Bente Svane Nielsen, Skoletjenesteleder i FDB er glad for resultatet. Hun peger på, at det er i kontrast til Rose-undersøgelsen i 2002, som viste, at naturfagsundervisningen ikke appellerer til eleverne. Særligt pigerne i undersøgelsen synes ikke, at naturfagene er interessante.
"Det er kun glædeligt, hvis vi med et aktuelt emne som global opvarmning kan være med til at skabe en interesse for faget hos både piger og drenge" siger hun og fortsætter:
"Mange elever har været motiveret for at komme i gang med KlimaNØRD, da de har set udsendelserne i fjernsynet derhjemme.
Det er dejligt at være NØRD
De små isterninger, der spiller rollen som isbjerge er helt væk i det ene måleglas. De andre isterninger over glasset er også næsten smeltet væk.
Joachim har ret. Vandstanden stiger mest, når isen fra landjorden smelter. En pige fra klassen ved godt, hvad det betyder, når isen smelter:
"Tuvalu vil blive oversvømmet", fortæller hun. Hun har haft om den truede øgruppe som gruppearbejde.
Øgruppernes mulige oversvømmelse kan dog ikke tage det gode humør fra eleverne denne torsdag formiddag.
Andreas K. forklarer: "Jeg er nok en slags NØRD. Jeg kan godt lide sådan noget klima. Jeg synes det er spændende. Og det er sjovt at eksperimentere, fordi man kan lave verden i miniformat. Ligesom med glassene og isterningerne. Der steg vandstanden, når isen fra jorden smeltede. Men det var bare i et glas".
Fakta:
Eleverne i 4.a. på Hobrovejens skole har ligesom 70.000 andre elever arbejdet med KlimaNØRD. Det er et undervisningsmateriale, der er lavet til skolernes Natur/teknik undervisning. Materialet består af en elevbog med ti kapitler med emner om klima og 24 forskellige eksperimenter.
Materialet er en klimagave fra FDB, CONCITO - Danmarks Grønne Tænketank og DR, Tips- og Lottomidlerne samt Trygfonden.
Klassesæt kan bestilles på www.skolekontakten.dk
Forslag og indlæg kan sendes til: skolen@skolemagasin.dk
